Nyhed

The Cult melder afbud

Rockerne dukker ikke op i Roskilde til sommer

Et besøg på Roskilde Festivals officielle webside fortæller i dag, at engelske The Cult har meldt afbud til dette års Roskilde Festival.

Ifølge websiden er sangeren Ian Astbury kommet til skade med sit ben under bandets canadiske turné, og han skal opereres inden månedens afslutning. Bandet har derfor aflyst resten af deres koncerter denne sommer.

Dette er den anden aflysning indenfor 14 dage, da Adele først på måneden kunne fortælle, at hun heller ikke har tænkt sig at tage til Roskilde i denne omgang.


Der er endnu ikke blevet offentliggjort erstatninger for nogen af navnene.

ANNONCE