x

Astronaut klar med video til stærk psych-pop-sang

Astronaut klar med video til stærk psych-pop-sang

Videoen til singlen ”Inside an Atom” er instrueret af den ukrainske collage-kunstner Sergei Sviatchenko

Den aarhusianske kvintet Astronaut udgav sidste uge singlen ”Indside an Atom” som forløber for deres kommende debutalbum Silence One. På singlen hylder bandet det mørke og det festlige, og sangen omhandler ”dét menneske, der kan få os til at glemme mærkelige oplevelser, vi har haft, mærkelige ting vi har set og som tror på os, når vi er mest mærkelige”, som bandet selv formulerer det. ”Inside an Atom” blev udvalgt som én af ugens bedste nye tracks af GAFFA.  

LÆS OGSÅ: BEDST LIGE NU: 15 nye, håndplukkede tracks

I dag har bandet udgivet musikvideoen til ”Inside an Atom”, som er instrueret af den ukrainske collage art-kunstner Sergei Sviatchenko i samarbejde med den japanske animations-kunster Noriko Okaku. De visuelle collage-elementer i videoen skaber sammen med Astronauts mørke 70’er-psych-pop en atmosfære, der virker på én gang tung og mørk og let og opløftende.

Om arbejdet på videoen fortæller Sviatchenk:

– At lave en kortfilm til Astronaut-sangen ”Inside an Atom” var en rejse ind i vores afhængighed af hinanden. Når tomhed medfører en fornemmelse af at kende nogen på en ny måde. Billedrækken antyder søgen efter både det velkendte og det anderledes.

Se videoen til ”Inside an Atom” nedenfor:

Astronaut udgiver deres debutalbum Silence One 12. april.

LÆS OGSÅ: DAGBOG: Astronaut indspiller i Knopflers studie - hvor god lyd er religion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA