Nyhed

GAFFAs martsmagasin - på gaden nu

GAFFA.dk - alt om musik

Det er tid til fordybelse og analog underholdning. GAFFAs andet magasin i 2019 er på gaden, så du kan holde dig opdateret med 66 siders eksklusiv musikjournalistik og flotte billeder. 

I vores nye magasin finder du en helt fantastisk fyr på forsiden. Navnet er Lewis Capaldi, og han er en fuldstændig formidabel rising star fra Glasgow, Skotland. Hvis du endnu ikke kender til ham så fortvivl ej, for det får du rig mulighed for at komme til i de kommende år. Han er den perfekte blanding af råt sangskrivertalent blandet med en stemme, der får dig til at tabe kæben, så snart du hører den - og så er han fuld af skøn og befriende selvironi.

Hvis du allerede er nysgerrig på hans talent, eller bliver du det efter at have læst artiklen, så har du mulighed for at opleve ham live til GAFFA-Prisen, hvor han flasher sine sjældne egenskaber for publikum i ODEON. Billetter kan findes her

Magasinet byder også på et dybegående interview med den fænomenale sangskriver Aksglæde, der er aktuel med ep'en Hvorfor kom du overhovedet, og med elektroduoen Farveblind, der for nyligt udgav ep'en Boxes, og som i øvrigt spiller et vanvittigt sæt til GAFFA-prisen torsdag den 7. marts.


Derudover har vi talt med Foals, der har et splinternyt og længeventet album på gaden den 8. marts. De Danske Hyrder udgav debutalbummet Flyvende i starten af februar, og dem har vi naturligvis også taget en snak med. Du kan også læse alt om alle de optrædende til GAFFA-Prisen


I finalen har vi talt med filminstruktør og skuespiller Emil Millang, der er aktuel med filmen Selvhenter, som han har lavet sammen med sin bror Magnus. Læs om hans forhold til musik.
 
Anskaf dig det trykte GAFFA magasin og sæt tempoet ned med analog underholdning og viden. Find det på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig. Du kan få GAFFA sendt direkte til døren for kun 29 kroner om måneden. På den måde støtter du også GAFFAs fremtid: TILMELD DIG HER.
 
Ud over de mange interviews bugner magasinet også af holdninger, anbefalinger og anmeldelser.
God fornøjelse! 

 

ANNONCE