Nyhed

Jake Black, sangskriveren bag Sopranos-temaet er død

GAFFA – alt om musik

Var sanger i bandet Alabama 3

Den engelske sanger Jake Black (ikke at forveksle med skuespilleren og komikeren Jack Black) er død, skriver NME.

Jake Black var medlem af den engelske country/blues/elektronika-gruppe Alabama 3, som især er kendt for 1997-sangen "Woke Up this Morning", der blev brugt som introsang til den populære tv-serie Sopranos, og Jake Black havde skrevet sangen sammen med bandkollegaen Rob Spragg.


Jake Black døde fire dage efter sin sidste koncert med gruppen, og bandet annoncerede hans død på Facebook på noget alternativ vis med følgende ord:

"Tidligt denne eftermiddag, på en smuk sommerdag, gik vores ven, kammerat og åndelige leder, Jake Black AKA The Very Reverend D.Wayne Love, videre til de højere magter. Efter en fantastisk optræden på Highpoint Festival i Lancashire valgte D.Wayne i sin overlegne visdom, at det var et passende tidspunkt at stige op til det næste niveau. Overgangen var smertefri og fredelig. Han var omgivet af brødrene Larry Love, L.B. Dope, The Spirit, Jonny Jamm og Sister Therese Mullan. Vi er knust. Alt, hvad der er tilbage i dette øjeblik, er at udføre hans præcise instruktioner om fortsættelsen af hans undervisning som ypperstepræst i The Presleyterian Church of Elvis The Divine og fortsætte Det Store Arbejde. Hans sidste ord, som vi endnu ikke har afkodet, var 'Tweet Tweet, Possil Fleet'."

Ifølge The Sun blev Jake Black syg kort efter koncerten i Lancashire og derefter indlagt. Han var i 50'erne, men hans præcise alder er uvis.


LÆS OGSÅ: Festival forbyder mobiler under koncerter

Artiklen fortsætter under opslaget


Alabama 3 blev dannet i London-bydelen Brixton i 1995, debuterede i 1997 med albummet Exile on Coldharbour Lane, der blandt andet indeholder "Woke Up this Morning", og de har til dato udgivet 12 album, senest Blues fra 2016.

Hør "Woke Up this Morning":


 

ANNONCE