Nyhed

FOTOSERIE: Fart over feltet i Roskilde Festivals nøgenløb

GAFFA – alt om musik

Man kan næsten ikke piske en stemning op om konceptet, hvis man ikke kender til det på forhånd. På en støvet mark samler vi en lille flok halvstive mennesker, klæder dem af og sætter dem til at løbe konkurrence på en bane af 2x200 meter. Hvis ikke det var fordi, at det var det årelange traditionsløb torsdag eftermiddag på Roskilde Festival, vi her stimlede os sammen omkring. De seneste par års hedebølger og solskin har dog ikke givet sig til kende her på festivalens anden musikdag, men er erstattet af mørkegrå skyer og et par regnskyl hist og her. Det lettere uvejr gør sig mest til kende iblandt fremmødet.

Hvor sidste års omkringliggende bakker i Dream City var fyldt til randen af kødhungrende løbeelskere, var det snarligere halvtomme plamager af grupper iklædt regnsjal, der havde fundet sig til rette for at holde traditionen i hævd. Pressen udgør praktisk talt to tredjedele af publikummet. Men løbes skal der, og som det har været tilfældet de seneste år, er det samarbejdet mellem camp Crazy Legs og Find Holger, som sætter hele arrangementet i værk, efter at Roskilde Festival selv slap tøjlerne nogle år tilbage.

Deltagerne møder op i Camp Bodega, klædes af og følges så i samlet flok over til den første opvisningsrunde. Alle fremmødte får således noget for pengene. Tidligere tiders diversitet i puljen glimrer dog ved sit fravær, men med 15 mænd og ni kvinder ved startlinjen begynder det kvindelige køn at nærme sig en ligebyrdig mængde.


Startskuddet lyder kl. 14:00 sharp, og allerede i første sving ser vi resultatet af regnvejret, idet flere af løberne med mest fart i fødderne skvatter rundt og taber dyrebare sekunder i spurten. I følgeskab efter hovedfeltet hundser nr. 15 med batman-maske i hælene på konkurrenterne, idet han besluttede sig for i Roskildes ånd at tømme en øldåse, inden han igangsatte sit løb. Han vil fra nu af og i lang tid huskes for sin kampånd og indstilling til nøgenløbet. Han kommenterer selv efterfølgende, at der ikke var så meget at rafle om: ”Jeg kunne se på de andre, at jeg var mindst ti sekunder bag alle andre. Så tænkte jeg bare ’fuck det’! Nu har jeg bare egentlig lyst til en bajer mere.”

Slutspurten er tæt ved starten af andet lap, og nu begynder konkurrenterne for alvor at vælte rundt i hinanden, for at få det afgørende forspring, hvilket ender i dynget for de fleste. Sejrherren bliver dog løber nr. 3 ved navn Bertil, der med et solidt forspring i sidste sving hiver guldet hjem. Rygtet gik da også om, at netop Bertil havde løbet halv-maraton, hvilket man næsten må kalde den ultimative forberedelse til en så vigtig begivenhed.

I sekunderne efter at Bertil er løbet over stregen, slentrer de sidste mandlige løbere sig i mål i selskab med Luna med nr. 18, som slet ikke har nået at registrere, at der stadig er noget at vinde. Hun sætter deraf lige pludselig farten op og kan tage prisen hjem som bedste kvinde i årets nøgenløb. Der vises rundt om fyrtårnet i Camp Crazy Legs til præmieoverraskelse og champagneskål (der dog volder vinderne lidt problemer).


Man siger, i visse kredse, at sportsjournalistikken lige så stille dør hen, da vi lever i tider, hvor man skal respektere grænser og kende forholdsregler. Her spiller journalister ofte en skurkerolle som dem, der vil skabe uro i geledderne med deres spydige distraktioner af den præsterende atlet. Derfor er det i langt de fleste tilfælde bedre i dag at lukke i. Det samme gælder simpelthen også ved årets nøgenløb, da ingen af vinderne har lyst til at stille op til interview, efter at løbet var afviklet.

På spørgsmålet om, det er en tendens blandt de hårdt pressede og dygtige atleter svarer Lars, som er presseansvarlig under nøgenløbet: ”Det er samme procedure som altid. Vi stiller os til rådighed for dem, spørger om de har lyst til at snakke med pressen, men det er ikke tilfældet i år, og det må vi bare respektere.” En massiv pressestand må i hvert fald gå skuffede fra Dream City.

At vi mangler udtalelser fra løbernes side skal dog ikke tage noget fra præstationen under forhold, der ifølge Lars egentlig var mere gunstige end sidste år: ”Vi har jo sørget for at varme dem op inden løbet med militær-øvelser. Men ud over det har vi jo taget det godt vejr med, og det er vigtigt for, at løberne er glade og ikke ender som sidste år, hvor vinderen gik helt kold efter sejren grundet solen.”


Med disse ord måtte GAFFAs hold tage til takke med at overvære årets vindere, Bertil og Luna, blive skænkede øl-bong af Camp U.S. Army som belønning for sejren, uden at de dog vil snakke med os. Men et flot og dramatisk løb fik vi, som altid, serveret denne våde torsdag.

ANNONCE