GAFFA – alt om musik
”Forestil dig en verden, hvor det er nemmere at få fat i en AK-47 end et visum”
Rihanna, med det borgerlige navn Robyn Rihanna Fenty, langer ud efter Donald Trump – og hans udmelding efter masseskyderierne i Texas og Ohio. En ung 21-årig mand stod bag angrebet i El Paso i Texas, som kostede 20 mennesker livet, mens en endnu ukendt gerningsmand skød og dræbte ni personer ved en bar i Dayton, Ohio. Efter angrebene har Rihanna svaret på et tweet fra Donald Trump. Et tweet, der beskriver angrebet i El Paso som ”fejt” og ”tragisk”. Rihanna skriver, blandt andet, at Trump har ”stavet ’terrorisme’ forkert” – underforstået, at han burde bruge netop den betegnelse. Samtidigt kritiserer hun også det paradoksale i, at det er nemmere at anskaffe sig et maskingevær end et visum i USA. Læs indlægget i dets fulde længde herunder:
https://t.co/KeSkI3fk1C pic.twitter.com/IzjXncVbmh
— Rihanna (@rihanna) August 4, 2019
Flere andre store musikstjerner har også reageret på angrebene. Cardi B skriver eksempelvis: ”USA, vi har et problem, som en grænsemur ikke kan løse.”
Det er ikke første gang, Rihanna bedyrer sin utilfredshed med Donald Trump. Tilbage i 2018 forbød hun præsidenten at bruge sin musik ved politiske arrangementer.
LÆS OGSÅ: Forbud: Trump må ikke længere spille Rihanna