x

Det synes publikum om Tønder Festival 2019

Det synes publikum om Tønder Festival 2019

Årets Tønder Festival var igen i år en publikumssucces med både udsolgt billetter og bragende solskinsvejr. GAFFA loddede stemingen blandt publikum, og her var det særligt muligheden for at lade sig overraske med ny musik, der var i høj kurs.

Allan Madsen, 45 år fra Horsens

– Jeg arbejder som frivillig på festivalen og er kommet her igennem rigtig mange år. Jeg kommer her primært for fællesskabet og synes efterhånden, festivalen har fundet en rigtig god form. De har fornyet sig, men følger stadig den oprindelige ånd.

Hvad var årets højdepunkter?

– Det er jo svært ikke at sige vejret. Det har været helt vildt godt i år. Generelt kan jeg rigtig godt lide musikken. Jeg er ikke gået efter noget specielt, men går nok mest efter det, jeg kender i forvejen. Poul Krebs lørdag var var godt.

Hvem var bundskraberne?

– Der var ikke noget, der ikke var godt. Men jeg er ikke den største folkemusikfan, så det er stemningen, jeg går efter. Jeg glæder mig rigtig meget til koncerten med Jacob Dinesen i aften (søndag, red.). Han er god, og han kommer uden sit orkester, så det bliver mere Jacob og mindre det, man hører i radioen.

Ønsker til næste år?

– Lukas Graham, som er kommet meget på festivalen kunne være fed at se hernede igen. Mads Langer var her for et par år siden, det kunne også være spændende at høre igen. Det er fedt, at festivalen inviterer de unge kunstnere ind.  

Ninon Rosenkilde, 37 år, Christianshavn

– Jeg kommer her rigtig meget for musikkens skyld, og jeg er særligt vild med de mange Americana- og country-navne på programmet. Selvom man går ind og hører noget, man ikke kender, bliver man aldrig skuffet, for festivalen er ret gode til at beskrive i programmet, hvad man kan forventet.

Hvad var årets højdepunkter?

– Tyler Childers. Jeg så ham hernede sidste år og var meget imponeret, så jeg havde glædet mig rigtig meget til at se ham igen, nu hvor jeg kendte musikken bedre. Martin Harley og Charlie Crockett, som spillede på Jamscenen var en vild oplevelse. Det var virkelig positivt overraskende, at de spillede på Jamscenen, hvor man ikke altid ved, hvad der kommer. Samtidig er det også lidt mærkeligt, at så etablerede navne spiller dér, hvor det tit ender med at blive helt proppet. Måske skulle man sikre sig, at man også havde mulighed for at høre dem på de lidt større steder.

Hvem var bundskraberne?

– Det dårligste var nok, at de havde artister, der kun spillede på Pumpehuset og i Visemøllen. Det er virkelig ærgerligt, at man skal stå så meget i kø og risikerer ikke at kunne komme til at høre dem, fordi de kun spiller på de små steder. Visemøllen og Pumpehuset er fine nok, men måske skulle festivalen overveje at sprede det lidt bedre.

Ønsker til næste år?

– Jeg synes jo, det har fundet et godt leje med den musik, jeg kan lide, men hvis jeg måtte ønske, ville jeg gerne høre Ray Lamontagne, Chris Stapleton, og så måtte Sturgill Simpson gerne komme tilbage og spille igen. Ud over musikken kunne det være fedt med lidt sundere mad. Der er alt for meget friture. Og så forstår jeg ikke helt, hvorfor man skal have et armbånd til campingområdet, når alle kan gå derind. Det gør det lidt utrygt at efterlade sine ting.

Hanne Hansen, 51 år og Bo Hansen, 52 år, fra Sønderborg.

– Man får så meget musik for pengene hernede. Og vi kommer her år efter år på grund af den gode stemning og familiehyggen. Man lærer også altid en masse ny musik at kende.

Hvad var årets højdepunkter?

Det var helt klart Tide Lines. Vi hørte dem tilfældigvis sidste år på Klubscenen og kendte dem ikke. Men de er virkelig gode. De er gode til at skabe en god stemning, og så er den skotske dialekt bare så charmerende. Vi glæder os også meget til Jacob Dinesen i aften (søndag, red.). Jonah Blacksmiths filmkoncert var også en stor oplevelse. Der var også flere folk- og countrynavne, der var gode. Især Tyler Childers og James Keelaghan.

Hvem var bundskraberne?

– Det var vores naboer på campingpladsen, som larmede og fyldte alt for meget. Musikalsk set har der ikke været nogen skuffelser. Vi går vi generelt lidt efter det, vi kender. Og vi gider ikke at stå i kø. Så vi får ikke set de koncerter, der er på de mindre scener som Visemøllen og Bolero. Selvom han spiller hvert år, og vi er kommet hernede i så mange år, har vi for eksempel aldrig set Niels Hausgaard, fordi han kun spiller på de små steder.

Ønsker til næste år?

– Oysterband. Og så ville det også være dejligt med et gensyn med Red Hot Chili Pipers, Skerryvore og Tupelo.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA