GAFFA.dk - alt om musik
Skepta sætter fut i fejemøget på Store Vega den 4. november.
Den britiske grime-rapper Skepta med det borgerlige navn Joseph Adenuga er ikke færdig med Danmark endnu. Efter sin meget anmelderroste optræden på Roskilde Festival i år indtager Skepta allerede dansk grund igen til november. GAFFAs egen anmelder havde også lutter roser til overs for energibomben fra London efter seancen på Dyrskuepladsen.
LÆS OGSÅ: Skepta holdt energi og humør højt på Arena
Skepta begyndte sin hæderkronede karriere tilbage i 2007 med debutalbummet Greatest Hits og blev af mange anset som katalysator for grime-genrens genopblomstring. Han brød dog for alvor igennem den kommercielle lydmur i 2016 med albummet Konnichiwa, der blandt andet indeholder tracket ”Shutdown”. Skeptas berømmelse steg yderligere i 2018, da han sammen med ASAP Rocky udgav et af sommerens største hits, ”Praise The Lord (Da Shine)”. I 2019 har han også udgivet sit femte studiealbum Ignorance Is Bliss.
LÆS OGSÅ: Grime-rapperen er modnet
Billetter til showet i Store Vega i København den 4. november kan købes fra den 5. september klokken 10 HER.
Varm op med "Love Me Not":