x

The Cars-sangeren Ric Ocasek er død

The Cars-sangeren Ric Ocasek er død

Frontmanden fra The Cars er fundet død i sin seng i New York City.

Politiet i New York blev kaldt ud til en bevidstløs mand på East 19th Street i New York. Da de ankom, blev manden erklæret død, og de har senere bekræftet, at der var tale om musikeren Ric Ocasek. Det rapporterer det amerikanske medie NBC. Ocasek blev 75 år gammel.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Ric Ocasek: Nexterday

Ric Ocasek har en lang karriere i musikverdenen bag sig. Mest kendt er han som frontmand og sangskriver i det amerikanske new wave-band The Cars. Gruppen var aktiv fra 1976-1988, er især kendt for sange som "You Might Think", "Drive" og "Hello Again" og blev indlemmet i Rock and Roll Hall of Fame i 2018. Som producer gjorde Ric Ocasek sig også bemærket. Med navne som Weezer, Suicide og No Doubt på CVet er der ingen tvivl om Ocaseks brede talent.

The Cars udgav i alt syv studiealbum. I 2011 vendte bandet efter 13 års pause tilbage med pladen Move Like This, som fik fine roser med på vejen af GAFFAs anmelder. Gruppen gik dog atter i opløsning kort efter.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: The Cars: Move Like This

Se musikvideoen til et af The Cars' største hits, "You Might Think":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA