GAFFA.dk – alt om musik
Er også at finde på gruppens kommende album
Green Day er aktuel med en ny single, "Fire, Ready, Aim", som samtidig er tema til den amerikanske tv-kanal NBCSN's ugentlige program Wednesday Night Hockey, der viser kampe fra den amerikanske ishockey-liga, National Hockey League (NHL). Hør sangen og se den korte, actionmættede præsentationsvideo nedenfor.
Den højenergiske og iørefaldende sang havde premiere i aftes i forbindelse med kampen mellem New Jersey Devils og Philadelphia Flyers.
Sangen er også at finde på pop-punkernes 13. album, Father of All..., som udkommer 7. februar. I sidste måned blev titelsangen udsendt som første singleforløber.
LÆS OGSÅ: Billie Joe Armstrong afslører detaljer om nyt Green Day-album
Gruppen har samtidig indgået et samarbejde med NHL om at holde premiere på de kommende singler fra albummet i Wednesday Night Hockey-programmet, og de skal også spille ved den såkaldte NHL All-Star-kamp i St. Louis, Missouri den 25. januar, skriver Rolling Stone.
Herhjemme kan Green Day opleves næste sommer på NorthSide Festival til deres første danske koncert siden 2013.
LÆS OGSÅ: NorthSide klar med de første navne
Se præsentationsvideoen til "Fire, Ready, Aim":
Hør "Fire, Ready, Aim":