GAFFA.dk – alt om musik
Ny single ude, to singler på vej og to remixes af Justice og Sango
Frank Ocean har udgivet en ny single med titlen “DHL”, der fik premiere på den seneste episode af Oceans radioprogram blonded RADIO, der er den første episode i 2019.
Udover den nye single har Frank Ocean sat to kommende singler til salg på vinyl på sin hjemmeside, med titlerne “Cayendo” og “Dear April”. Ocean har desuden delt to korte videoer, der byder på remixes af de kommende singler, efter disse remixes blev spillet ved Oceans PrEP+ club night i New York.
Artiklen forsætter efter videoerne
"DHL" og de nye remixes er Oceans første nye musik siden hans cover af "Moon River" tilbage i februar 2018, og hans første originale musikudgivelse siden "Provider" tilbage i august 2017.
På trods af den nyligt udgivne musik har Ocean været meget sparsom med at afsløre for mange detaljer eller en udgivelsesdato for opfølgeren til albummet Blonde fra 2016.
LÆS OGSÅ: Frank Ocean sætter ord på kommende album
Ocean udtalte dog i et eksklusivt interview med det amerikanske modeblad W Magazine i september, at han “har været interesseret i club-musik og de mange forskellige betydninger for musik og sange, som nattelivet bringer. Så det jeg kigger på i øjeblikket har meget at gøre med musikscener som Detroit, Chicago, techno, house, fransk elektronisk musik...".
Frank Ocean gav koncert på NorthSide Festival i 2017 og modtog fem ud af seks stjerner af vores anmelder for den optræden.
LÆS OGSÅ: Efter regnen: Afdæmpet orkan