Nyhed

Eksklusiv Led Zeppelin-boks på gaden i dag

Firedobbelt vinyludgave af "The Song Remains the Same" med seks bonustracks i handlen

I udvalgte butikker samt på den stilskabende, britiske hardrock-kvartet Led Zeppelins officielle hjemmeside vil man fra i dag kunne købe en ny, firedobbelt luksusudgave af soundtracket til koncertfilmen "The Song Remains the Same" - ialt 720 gram vinyl.

Filmen var centreret omkring gruppens tre koncerter i Madison Square Gardens i 1973, og pladen udkom oprindelig i 1976.

Den nye lp-boks rummer seks skæringer, der ikke var at finde på originalen, mens guitarist Jimmy Page sammen med Kevin Shirley har stået for remasteringen. Filminstruktør Cameron Crowe leverer liner notes til nyudgivelsen.


200 eksemplarer af boksen vil være særtryk på hvid vinyl. Hundrede af disse vil via lodtrækning blive afsat til fans, der køber boksen via gruppens officielle hjemmeside.

26. august udkommer opsamlingspladen
"Mothership" i et tilsvarende format.

Led Zeppelin kom - uden vel egenlig nogensinde at have været rigtig væk - for alvor i vælten igen i forbindelse med deres gendannelseskoncert i London i december 2007. I de efterfølgende måneder solgte netop "Mothership" rigtig godt.


Bestil boksen

ANNONCE