Nyhed

CORONASTØTTE: Lionel Richie vil genoplive ”We are the World"

GAFFA.dk - Alt om musik

Richie vil genudgive den ikoniske sang for at samle os alle mod den igangværende pandemi.

70-årige Lionel Richie skrev støttesangen med Michael Jackson i 1985, og ”We are the World” blev sunget af Diana Ross, Stevie Wonder, Paul Simon og Billy Joel og mange, mange flere. Nu vil Richie puste liv i sangen igen.

”We are the World” blev skabt igennem organisationen USA (United Support of Artists) for Africa, og sangen havde oprindeligt til formål at hjælpe det hungersnødsramte Afrika økonomisk. I 2010 var sangen med til at hjælpe jordskælvsofrene på Haiti, og Richie lufter tankerne omkring, at sangen måske på ny kan være med til at samle os i krisetider – samt være modsvar til den igangværende pandemi.


LÆS OGSÅ: Kulturminister Joy Mogensen vil støtte danske musikere med nyt initiativ

Lionel Richie deler sine tanker om den nuværende situation:

”Hvad der skete i Kina, i Europa, kom også hertil. Så hvis vi ikke redder vores brødre derude, rammer det os herhjemme. Det er os alle. Vi er alle sammen om dette.”


Richie udtaler yderligere, at han har tænkt på at skrive en ny sang, men at han hver gang falder over de samme ord. Han mener, at vi har brug for et fast holdepunkt, da verden over en lang periode har været i en kritisk tilstand. Den nuværende situation kræver samarbejde, og han tror, at sangen vil kunne hjælpe til dette.

LÆS OGSÅ: KARANTÆNE-TV: Brian May lærer dig at spille soloen fra "Bohemian Rhapsody"

Om sangen bliver genudgivet, står fortsat i det uvisse.


Du kan lytte til den ikoniske støttesang fra 1985 her:

ANNONCE