Nyhed

Dizzy Mizz Lizzy udsætter koncerter

GAFFA.dk – alt om musik

Grundet coronavirus er de danske arenakoncerter med Dizzy Mizz Lizzy i marts og april udskudt til efteråret 2020, imens én er aflyst.

Den nye koncertplan for Dizzy Mizz Lizzy ser sådan ud:

Tapperiet i Køge den 24. marts - flyttet til den 28. oktober 2020.


Arena Næstved den 3. april - flyttet til den 12. december 2020.

Aalborghallen lørdag den 4. april - flyttet til fredag den 11. december 2020.

Jyske Bank Arena lørdag den 11. april - flyttet til fredag den 20. november 2020.


Royal Arena fredag den 17. april - flyttet til lørdag den 7. november 2020.

Ceres Arena lørdag den 18. april - flyttet til lørdag 21. november 2020.

Derudover er koncerten i Thansen Arena i Fredericia den 10. april 2020 blevet aflyst, ifølge bandets turné-oversigt.


Billetkøbere kan beholde den nuværende billet, da den vil være gyldig til den nye koncert på samme venue.

Trioen har desuden fået produceret en stak Special Tour Edition-vinyler til den planlagte turné, men i lyset af de ændrede live-planer bliver de farvede vinyler nu sat til salg i de lokale pladebutikker med det samme.

I fredags udgav Dizzy Mizzy Lizzy deres fjerde album, Alter Echo, som blev mødt med begejstring fra GAFFAs anmelder Ole Rosenstand Svidt. Han kaldte det for ”Betontungt og mere end bundsolidt” og kvitterede med fem stjerner.


LÆS OGSÅ: DIZZY MIZZ LIZZY-INTERVIEW: Hvorfor løb vi? Vi ku' ha’ gået hele vejen

ANNONCE