Nyhed

Vocaloca debuterer til september

Vokalgruppen bliver første X Factor-navn efter Martin, der sender et album på gaden

Vokalgruppen Vocaloca blev både sammenlignet med De Tre Små Grise og Linie 3, da de stod for at skulle smides ud af tv-programmet X Factor.

Men de fem sangere lod sig ikke gå synderligt på af en smule kritik, og nu er de klar med et debutalbum, der bare bærer gruppens eget navn.

Vocaloca kommer vidt omkring på en lang række coverversioner, der både inkluderer Police-klassikeren "Every Breath You Take" og "I Want It That Way" af Backstreet Boys.


Alle sangene er naturligvis arrangeret specielt til Vocalocas fem stemmer, og blandet med de engelsksprogede hits finder man også en lang række sange på modersmålet.

"Elefantens Vuggevise" er inkluderet, og det samme er Nannas sang "Buster" samt "Jeg Vil La' Lyset Brænde" (Ray Dee Ohh) og "Den Jeg Elsker, Elsker Jeg (Anne Linnet).

Så Vocaloca forsøger at tilgodese alle genrer på albummet "Vocaloca", der udsendes 15. september.


ANNONCE