Nyhed

Quiet Riot-trommeslageren Frankie Banali er død

GAFFA.dk – alt om musik

Blev 68 år gammel

Quiet Riot-trommeslageren Frankie Banali er død, 68 år gammel, skriver flere medier, blandt andre Rolling Stone. Banali døde af kræft i bugspytkirtlen ifølge sin kone Regina Russell Banali.

I en erklæring skriver hun blandt andet: ”Han levede for at spille live og optrådte foran millioner af fans over hele verden i løbet af sin karriere. Han blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen i stadie fire (den mest alvorlige grad, red.) den 17. april 2019 og fik seks måneder at leve i. Han kæmpede en inspirerende og modig 16 måneders kamp til slutningen og fortsatte med at spille live, så længe han kunne."


Banali blev født i New York i 1951 som søn af italienske immigranter. Han blev medlem af det succesfulde amerikanske hardrock-band Quiet Riot i begyndelsen af 80'erne og var det frem til sin død. Bandets tredje album Metal Health (1983) blev det første hardrockalbum i historien, der nåede førstepladsen på Billboard-hitlisten, og det solgte mere end 10 millioner eksemplarer. 

Frankie Banali spillede også med W.A.S.P. og Billy Idol.

LÆS OGSÅ: Tidligere Red Hot Chili Peppers-guitarist død


Se musikvideoen til "Cum on Feel the Noise" fra albummet Metal Health:

ANNONCE