GAFFA.dk – alt om musik
Billedet: Også Christiansborg blev oplyst i rødt i juni
Kulturinstitutioner landet over bliver oplyst i rødt 30. september
Den 22. juni valgte en lang række kulturinstitutioner over hele Europa at lade sig oplyse i rødt for at gøre opmærksom på den økonomiske alarmsituation, kulturlivet befandt sig i grundet coronakrisen – og ikke mindst for at råbe politikerne op.
Siden er situationen ikke blevet bedre, coronakrisen trækker ud, men hjælpepakkerne er udfaset, og derfor går en lang række danske kulturinstitutioner atter i rødt, denne gang onsdag den 30. september fra klokken 20 til midnat under hashtagget #lightitinred
Thomas Gerdes, Formand for Foreningen for Koncert- og Eventpersonale, KO-EP, udtaler i den anledning:
“De danske politikere er simpelthen nødt til at forholde sig til den økonomiske krise, eventbranchen står midt i. Vi appellerer til Erhvervsministeren om at opretholde dialogen med eventbranchens essentielle parter og sammen finde løsninger for de virksomheder, som de facto har været tvangslukket siden marts. De har ingen mulighed for at tjene penge, men har stadig faste udgifter til husleje, vedligeholdelse af gear, vognparker, materiel med mere. Samt de mange specialiserede freelancere, som er helt essentielle for eventbranchens overlevelse”.
Thomas Gerdes tilføjer:
“Vi er taknemmelig for de muligheder, der er givet, for at gennemføre få kulturelle events, men at samle 500 siddende publikummer, hvor venues er underlagt restriktioner om afstand og derfor kun har begrænset antal pladser kontra deres normale kapacitet til et enkeltstående event, så er det ikke det, der redder eventbranchen. Især ikke nu, hvor vejret bliver dårligere, og arrangører derfor ikke i samme grad som i sommer kan afvikle udendørs arrangementer”.
KO-EP ønsker i en pressemeddelelse politikerne om:
- At sikre, at Erhvervsministeren og de politiske ordførere opretholder dialogen med sektor-partnerskaberne og relevante organisationer i eventbranchen
- At sikre fortsat økonomisk hjælp til eventbranchens aktører - som minimum til nytår og derudover dynamisk, fremadrettet støtte, så længe pandemien forhindrer store forsamlinger i at finde sted
- At sikre, at Erhvervs- og Kulturministeren indkalder alle relevante parter til en dialog om holdbare og langsigtede strategier for eventbranchen
GAFFA følger op på historien
LÆS OGSÅ: Dansk Live om ny hjælpepakke: Positivt, men ikke hjælp nok
I skrivende stund lyses følgende bygninger op – og listen udvides pt. time for time:
Arena Nord, Frederikshavn
Atlas, Aarhus
Copenhell (Ulven), København
Den Danske Scenekunstskole, København
Escobar, København
Fatter Eskil, Aarhus
Gear Up Green, Snedsted
EUC Nord, Frederikshavn
Forbrændingen, Albertslund
Gimle, Roskilde
Hancock Bryggerierne, Skive
Havnen, Næstved
Havnen, Stubbekøbing
Hirtshals Fyr
K.B. Hallen, København
Karosserifabrikken, Helsingør
Kolding Åpark 2 (Nordea Erhvervscenter Syd- og Vestjylland)
Kulturstationen, Skørping
Langbølgemasterne, Kalundborg
Lydens Hus, København
Maltfabrikken, Ebeltoft
Musik Loppen, København
Musikhuset Esbjerg
Musikhuset Aarhus
Nordic Rentals A/S, Løsning
Parken Sport & Entertainment, København
Pakhus8, Præstø
Rådhuspladsen, Frederikssund
SGM Light, Aarhus
Slagelse Musikhus, Slagelse
Spillestedet Stengade, København
Stars, Vordingborg
Stubhuset, Støvring
Sønderjyllandshallen, Aabenraa
Teater Momentum, Odense
The Cube, Brøndby
Tobaksgaarden, Assens
TRAIN, Aarhus
Trindholmsgade 2 (Fynske Bank/JN Group), Kolding
Turbinen, Randers
Vendsyssel Teater, Hjørring
Victory Event, Stage og Tour ApS
Vigsø Rental, Vejen
Voxhall, Aarhus
Værket, Randers
Aalborg Kongres & Kultur Center
Aalbæk Gl. Kro, Aalbæk