Nyhed

Rammstein er gået i studiet

GAFFA.dk – alt om musik

Indspiller i en sydfransk by

Hvad kan man gøre, hvis man ikke kan tage på turné? Man kan gå i studiet, og det er, hvad Rammstein har gjort. På gruppens sociale medier (se nedenfor) har de offentliggjort en række billeder fra et studie med teksten:

"Desværre er der ingen turné i år, men det er fedt at være tilbage i studiet."


Ifølge kommentarer fra fans er der tale om studiet La Fabrique, der er indrettet på en herregård fra det 19. århundrede i den sydfranske kommune St-Remy-de-Provence. Det var også her, Rammstein indspillede deres seneste album, det ubetitlede udspil fra 2019.

Tilbage i juni udtalte bandets trommeslager Christoph Lorenz til den tyske podcast Rodeo Radio, at bandet har arbejdet på nye sange under corona-pandemien.

"Vi har stadig en masse idéer liggende rundt omkring, så mange uafsluttede sange," sagde han ifølge NME. "Vi har mødtes, og vi arbejder på nye sange. Vi ønsker at arbejde på nye sange. Men om det bliver til et album eller ej, ved ingen."


Hvis de nye indspilninger bliver til et album, kommer der formodentlig til at gå noget kortere mellem dette album og forgængeren, end der gjorde mellems Rammsteins to seneste album, der udkom med hele 10 års mellemrum.

Rammstein har ligesom alle andre store turnerende navne måttet udskyde deres 2020-turné grundet coronapandemien. Deres planlagte koncert på Ceres Park i Aarhus i august er således udskudt til 23. juni, og den har længe været udsolgt.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Industriel-effektiviseret europæisk elendighed


Sadly no tour this year - but it’s great to be back in the studio! Photo: Paul Landers

Slået op af RammsteinOnsdag den 7. oktober 2020
ANNONCE