GAFFA.dk – alt om musik
Nyt album ventes ude til december eller januar
Lana Del Rey har netop udgivet en ny single, "Let Me Love You Like a Woman", en romantisk klaverballade i klassisk Del Rey-stil. Hør sangen nedenfor.
Sangen er skrevet og produceret af Lana Del Rey og den hyppige samarbejdspartner Jack Antonoff, og den er indspillet i Los Angeles Conway Studios og i New Yorks Electric Lady Studios.
Sangen er første single fra Del Reys kommende syvende musikalbum, Chemtrails over the Country Club, opfølgeren til sidste års meget roste Norman Fucking Rockwell. Lana Del Rey har tidligere skrevet på sine sociale mediesider, at albummet skulle være udkommet 5. september. Hun har senere fortalt, at albummet er udskudt til december eller januar grundet forsinkelser i vinylproduktionen.
I sidste måned udgav Lana Del Rey sin første digtsamling, Violet Bent Backwards over the Grass, som allerede tilbage i juli udkom som lydbog med musik af førnævnte Jack Antonoff.
LÆS OGSÅ: Bruce Springsteen roser Lana Del Rey til skyerne
Hør "Let Me Love You Like a Woman":