x

Spotify afslører data: Rap har sat sig tungt på 2020

Spotify afslører data: Rap har sat sig tungt på 2020

Vi kan nu se, hvilke sange og kunstnere, vi har lyttet mest til i 2020 i Danmark.

2020 er ved at nå til sin ende, og manglen på levende musik dette år har ikke gjort, at vi har streamet mindre – måske tværtimod. Der er i hvert fald blevet lyttet lige så meget til club music som hvis fester og diskoteker havde kørt i fuldt flor; særligt er raphits skudt helt i vejret.

Globalt er den puertoricanske rapper Bad Bunny dén kunstner, der har fået allerflest lytninger i 2020 med svimlende 7.9 milliarder streams. Billie Eilish er med hendes album When We All Fall Asleep Where Do We Go den kvinde, der er blevet lyttet allermest til verden – for andet år i træk.

Det mest streamede album globalt er Bad Bunnys YHLQMDLG, men den enkeltstående, mest sang i verden er The Weeknds “Blinding Lights” med mere end 1.5 milliarder streams. Denne sang er også i Danmark den allermest streamede sang.

LÆS OGSÅ: The Weeknd udeladt af Grammy-nomineringer: ”Korrupt”

Og der er meget mere info om, hvad danskerne har lyttet mest til i 2020; men det samme gælder, nemlig at rapmusikken er i fremgang. Vi lytter til både internationale rappere som Drake, Juice WRLD og Pop Smoke, der er på henholdsvis sjette, syvende, og niendepladsen i lyttertal, men også især de danske rappere Gilli, Branco og KESI bliver dyrkede i stor stil med en første, anden, og femteplads.

Mange af de samme kunstnere går igen på album-top 10’en, men de to biritske singer-songwriters Lewis Capaldi og Harry Styles tager dog en femteplads og en niendeplads. Også ottendepladsen kan måske overraske, idet den besiddes af ungdoms-popduen Citybois, der har holdt fast i fans siden deres deltagelse i X-Factor 2015, men dog meldte pause på ubestemt tid i oktober.

Også på playliste-fronten kan man se, at rapmusikken fører på Spotify. DK rap er navnet på den allermest hørte playliste. Her er andre store navne fra genren repræsenterede, hvoraf flere også er blandt de enkeltvis mest streamede; Tessa, Shooter Gang, Sivas, NODE, Orgi-E og mange flere.

Se de fire top-10 rangeringer her:

Top 10 sange i Danmark 2020:

1: Blinding Lights – The Weeknd

2: Roses (Imanbek Remix) – SAINt JHN, Imbanbek

3: LA DANZA – Branco, Gilli

4: ErruDumEllaHvad – ICEKIID

5: ROCKSTAR (feat Roddy Ricch) - DaBaby, Roddy Ricch

6: Solhverv – Lord Siva

7: PUB G – Branco, Lolo, Larry 44

8: Klovne – RH

9: Gonzo – Suspekt

10: Breaking Me – Topic, A7S

Top 10 artister i Danmark 2020:

1: Gilli

2: Branco

3: The Weeknd

4: Justin Bieber

5: KESI

6: Drake

7: Juice WRLD

8: Ed Sheeran

9: Pop Smoke

10: Ude Af Kontrol

Top 10 album i Danmark 2020:

1: EURO CONNECTION - Branco, Gilli

2: After Hours - The Weeknd

3: Shoot For The Stars Aim For The Moon - Pop Smoke

4: BO4L - KESI

5: Divinely Uninspired To A Hellish Extent - Lewis Capaldi

6: Sindssyge Ting - Suspekt

7: Gilli - Kiko

8: BOIS FOREVER - Citybois

9: Fine Line - Harry Styles

10: Hollywood's Bleeding - Post Malone

Top 10 playlister i Danmark 2020:

1: DK rap

2: Chill Hits

3: It's Hits Denmark

4: Today's Top Hits

5: De nye

6: Mood Booster

7: Happy Hits!

8: Danske favoritter

9: Ren hygge

10: Nye danske hits


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA