Nyhed

MGMT indspiller Laid Back

Duoen har indspillet en coverversion af et gammelt Laid Back-nummer til en amerikansk radiostation

MGMT turnerer lige nu i USA og skulle desuden samtidig arbejde på en opfølger til "Oracular Spectacular", der muligvis kommer til at inkludere et samarbejde med The Chemical Brothers.

Gruppen fandt dog alligevel tid til at besøge radiostationen KCRW forleden for at lade sig interviewe og spille nogle sange for lytterne.

På radiostationens webside fremhæver man et covernummer som højdepunktet, hvilket er lidt interessant fra et dansk perspektiv.


Den amerikanske duo havde nemlig valgt at spille Laid Back-sangen "Roger", der dermed blev indspillet af radiostationen.

Sangen er oprindeligt første skæring på Laid Backs debutplade fra 1981, der også indeholder hittet "Maybe I'm Crazy". Sangen er dog noget mere spacey end gruppens mere kendte numre, hvilket formodentlig er grunden til, at MGMT er faldet for den.

Sangen har tidligere indgået i MGMT's sætliste, men dette er altså første gang sangen er blevet indspillet i deres version.


Se MGMT spiller Laid Back

ANNONCE