GAFFA.dk - Alt om musik
De to sangerinder havde begge to en succesfuld Grammy-aften tidligere på måneden
Beyoncé og Taylor Swift er to af vores tids største sangerinder, og sangerinderne har tilsyneladende stor respekt for hinanden, hvilket Beyoncé udtrykte ved at sende Swift en buket blomster og et håndskrevet kort efter årets Grammy-prisuddeling.
Beyoncé gik hjem med fire priser efter Grammy Awards 2021, hvilket gjorde hende til den sanger i historien med flest Grammy-priser nogensinde, med i alt 28 vundne priser. Taylor Swift vandt prisen for årets album og slog dermed også en rekord ved at være den første sangerinde, der tre år i træk har vundet en pris for Album of the Year.
‘’Taylor, tillykke med din Grammy. Det var skønt at se dig i lørdags. Tak fordi du altid er så støttende. Sender kærlighed til dig og din familie,’’ skrev Beyonce i kortet, som Swift har delt et foto af:
IG | “Woke up to flowers from the queen of grace and greatness Beyoncé and suddenly it’s the best Friday EVER” - Taylor via Instagram Stories pic.twitter.com/fMz0QZFKEV
— Taylor Swift News (@TSwiftNZ) March 19, 2021
‘’Vågnede til blomster fra dronningen af nåde og storhed, Beyoncé, og pludselig er det den bedste fredag nogensinde’’ skriver Swift i billedteksten, hvor hun udtrykker sin taknemmelighed for Beyoncés fine gestus.
Taylor Swift optrådte til Grammy-showet med sange fra sine to 2020-albums, Folklore og Evermore. Hun var derudover også nomineret til Årets internationale udgivelse for Folklore og til Årets internationale solist ved årets GAFFA-Prisuddeling tidligere på måneden. Priserne gik dog til henholdsvis BTS for Map of the Soul: 7 og Ariana Grande.
Læs også: Karantæne-album er en ny milepæl i Taylor Swifts karriere