Nyhed

Gratis koncerter med blandt andre Lydmor – og nyt værk af Trentemøller

GAFFA.dk – alt om musik

Lydmor, Kwamie Liv og Carl Emil Petersen kan opleves i første uge af juli

Odense vil i dagene 30. juni-6. juli lægge byrum til festugen Odense Opening, der blandt andet vil byde på gratis koncerter med Lydmor, Kwamie Liv og Carl Emil Petersen på en musikscene i Munke Mose.

Derudover kan man opleve et unikt lydværk af Trentemøller i P-kælderen under det nye H.C. Andersens Hus. Det er åbningen af netop det nye H.C. Andersens Hus, byens nye, store turistattraktion, der skyder hele festugen i gang, og H.C. Andersen vil være et gennemgående tema i en del af ugens programpunkter, der også omfatter talks, kunstinstallationer og diverse aktiviteter og events.


Der er også musik for de mindre. Børn i alderen 6-12-år med en spirende musiker i maven kan deltage i workshoppen STRØM til børn, hvor de får frie rammer til at komponere elektroniske værker på iPads. Desuden vil musikeren Rumpistol præsentere "Tilbage til fremtiden" og tage børnene med på en tidrejse ved den elektroniske musikworkshop. 

Alle programpunkter er gratis, men på grund af corona-restriktioner skal man melde sig til på forhånd. Læs mere og meld dig til på www.odenseopening.dk

LÆS OGSÅ: OPDATERET OVERBLIK: Disse festivaler og musikevents kan du opleve denne sommer


ANNONCE