Nyhed

Kanye West klar med gadget, der kan tilpasse musik, når den spiller

GAFFA.dk - alt om musik

En ny lille gadget gør det muligt for dig at tilpasse alle sange, du afspiller, mens de afspilles. Det er Kanye West, der står bag, og den burde snart være på vej til Europa

En lille rund sag, der minder en hel del om en ishockey puck, skulle sætte dig i stand til at tilpasse alle sange, mens de afspilles.

Det er Kanye Wests virma, Yeezy Tech, der har udviklet den lille dims sammen med elektronikfirmaet Kano, og ifølge The Verge er den beklædt med noget, der minder om blødt silikone.


Dimsen har fået navnet Donda Stem Player, og den skulle sætte dig i stand til at kontrollere næsten alt i den musik du streamer, såsom:

  • Vokaler, trommer, bas og samples
  • Isolere dele af musikken
  • Tilføje effekter
  • Dele sange op

Og så har den en række effekter så som taktile effekter, afspille i 4-kanals tabsfri musik, lave realtids loop og ændre i afspilningshastighed, gemme dine ændringer og dele det, du har skabt.


Afspilleren har 8GB hukommelse, så du kan lægge en del musik over på den, og du kan også afspille musik via bluetooth og et jack-stik, og du kan blande de to input, mens de spiller.

Den er udstyret med en række lys på forsiden, der viser musikkens rytmer, og dem kan du bruge til at justere musikken med.

På Instagram har brugeren lifeissoyeezy lagt en video op, hvor han viser produktet frem.


Dona Stem Player skulle være klar til lancering denne sensommer, præcist hvornår vides ikke, men det skulle være samtidig med Kanye Wests kommende, flere gange udskudte album Donda.

Prisen bliver omkring 200 dollars, og indtil videre leveres den i USA og England, men rygter siger, at den også dukker op i resten af EU.

LÆS OGSÅ: Spotify vil snart virke offline på smarte ure


ANNONCE