x

Spillefilm om Ozzy og Sharon Osbourne er bekræftet

Spillefilm om Ozzy og Sharon Osbourne er bekræftet

To af parrets børn, Aimee og Jack, skal producere filmen sammen med Sharon

Det er netop bekræftet, ar der vil blive lavet en biografisk spillefilm om metallegenden Ozzy Osbourne og hans kone Sharon Osbourne. Det skriver NME.

Det er Polygram Entertainment, en partner til Universal Music Group, der kommer til at stå bag filmen, og både Sharon Osbourne og to af parrets børn, Aimée Osbourne og Jack Osbourne, skal varetage produceropgaver.

Den Oscarnominerede Lee Hall skulle angiveligt være i gang med manuskriptet til filmen i skrivende stund. Der er også ham, der har skrevet Elton Johns biografiske spillefilm Rocketman fra 2019. Arbejdet skulle gerne ende ud i en film om parrets vilde liv, deres kærlighed og deres op- og nedture.

"Vores forhold var til tider og ofte vildt, sindssygt og farligt, men det var vores udødelige kærlighed, der holdt os sammen. Vi er begejstrede for at samarbejde med Sony Pictures og Polygram med at bringe vores historie på skærmen," har Sharon Osbourne udtalt i en pressemeddelelse, citeret i NME.

Selv om spillefilmen bliver en såkaldt biopic, er det ikke uvant at kunne følge med i Osbourne-parrets vilde liv på skærmen. Fra 2002-2005 var parrets tv-serie The Osbournes at finde på MTV. Første sæson blev det mest sete show på MTV i deres 21 år, da den havde premiere i 2002.

LÆS OGSÅ: Ozzy Osbourne takker Satan for beskyttelse mod coronavirus


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA