Nyhed

Nick Cave deler 46 minutter lang jamsession

GAFFA – alt om musik

Optagelsen kan ses på bandets YouTube-kanal

Det er gode tider for fans af Nick Cave & The Bad Seeds. De forløbne par uger har man således kunne glæde sig over såvel nyt dobbeltalbum, annonceringen af en dansk koncert i 2022 samt nyheden om, at Cave spiller science fiction-forfatteren H.G. Wells i ny film.

Og nu har Cave og kompagni så valgt at forkæle fanskaren med den 46 minutter lange film The Jam, som er uploadet til bandets officielle YouTube-kanal. Der er, som titlen antyder, tale om en længere jamsession i studiet, indspillet under tilblivelsen af filmen One More Time With Feeling i 2016. Du kan se den ekstensive studiejam lige her:

Sort/hvid-filmen One More Time with Feeling blev instrueret af Andrew Dominik og dokumenterer tilblivelsen af albummet Skeleton Tree. Filmen er indspillet i månederne efter, Cave mistede sin ene søn Arthur i en ulykke i sommeren 2015, og den er et uafrysteligt portræt af en kunstner midt i en personlig tragedie.


"Som personligt portræt er filmen et stærkt nærbillede af en synligt mærket mand, som et sted i filmen taler om den konkrete oplevelse af pludselig at være et nyt og fremmed menneske i en velkendt krop. Det er også et rørende og intimt glimt ind i troldmandens værksted; Cave i færd med at ”skrive mening ind i tilværelsen”, som han engang formulerede det," skrev GAFFAs anmelder om filmen ved udgivelsen.


LÆS OGSÅ: REPORTAGE: Nick Cave gav pressemøde i København

ANNONCE