x

Guns N’ Roses på turné

Guns N’ Roses på turné

Guns N' Roses tager til Hong Kong den 14. august for at påbegynde deres turné. To yderlige koncerter er planlagt i Asien, hvorefter turen går til Europa, hvor Guns N’ Roses skal spille på Pukkelpop-festivalen i Belgien og Carling-festivalen i Leeds, England, samt ved to koncerter i London.

Guns N’ Roses har derefter planer om at tage på turné i Amerika fra september til december. Axl Rose og co. skulle have spillet i Europa sidste sommer, blandt andet på Roskilde Festival, men disse koncerter blev dog aflyst, da guitaristen Buckethead (bruger en Kentucky Fried Chicken-spand som hat) efter sigende var blevet syg. En række plaster-på-såret-koncerter blev annonceret til december måned, men disse blev også aflyst.

Guns N’ Roses har ikke udgivet et nyt album siden coveralbummet ”The Spaghetti Incident” fra 1993, men et nyt album med titlen ”Chinese Democracy” skulle være færdigt, selv om ingen udgivelsesdato er fastsat. ”Chinese Democracy” har efter sigende været arbejdet på gennem de seneste par år, men Axl Rose har hver gang, det skulle udgives, droppet det hele og er startet forfra.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA