Nyhed

Joni Mitchell rakker ned på Madonna

Beskylder kollegaen for talentløshed

Joni Mitchell har i et nyt interview givet udtryk for sin harme over Madonna. I interviewet med magasinet W fortæller hun følgende om Madonna: ”Hun er fabrikeret. Hun har tjent masser af penge og er blevet verdens største stjerne på at ansætte de rigtige mennesker. Madonna har fjernet vigtigheden af talent fra de store scener”.

Udtalelserne har chokeret Madonnas talsperson Liz Rosenberg, der til New York Post udtaler: ”Madonna har altid været en stor fan af Joni Mitchell. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg beklager, at hun føler, som hun gør. Madonna snakker ofte om sin beundring af Jonis talent. Følelsen er ikke gensidig”.

For noget tid siden langede Elton Johns kæreste David Furnish også ud efter Madonna og kaldte hende ved denne lejlighed en yderst kold person.



Joni Mitchells nye dobbeltalbum ”Travelogue” (billedet er coveret, som vanligt et selvportræt) udkommer den 19. november. Albummet indeholder nyindspilninger af gamle Mitchell-numre med stort orkester. Tracklisten ser således ud:

CD 1:
”Love”
”You Dream Flat Tires”
”Otis & Marlena”
”Amelia”
”Woodstock”
”Slouching Toward Bethlehem”
”Judgement Of The Moon And Stars (Ludwig's Tune)”
”The Sire Of Sorrow”
”For The Roses”
”Trouble Child”
”God Must Be A Boogie Man”

CD 2:
”Be Cool”
”Just Like This Train”
”Sex Kills”
”Refuge Of The Roads”
”Hejira”
”Chinese Cafe”
”Cherokee Louise”
”The Dawntreader”
”The Last Time I Saw Richard”
”Borderline”
”The Circle Game”
”Coyote”


ANNONCE