Nyhed

Bobby Brown anholdt igen

Kørte for stærkt, uden kørekort og med marihuana i bilen

Selvom Whitney Houston, gennem tågerne, prøver at overbevise alle om, at hendes gemal i virkeligheden er en engel på jord, så er Bobby igen raget uklar med loven. Torsdag morgen blev han anholdt i Atlanta for at køre for stærkt, uden kørekort og med marihuana i bilen.

Som det er skik i det store Amerika, betalte Bobby sin kaution på 1.300 dollars og blev løsladt, for med det samme at ryge i hænderne på politiet i DeKalb County, som er nabo-"kommune" til Atlanta. Det skete, fordi Bobby Brown undlod at dukke op i retten, efter at han i 1997 blev anholdt i DeKalb County for nogenlunde de samme overtrædelser plus "manglende evne til at holde sig på vejbanen", skriver mtv.com.

Hos myndighederne i DeKalb County fik han så lov til at betale 10.000 dollars i kaution for at blive løsladt. Nu venter der en retssag, hvor Bobby enten skal betale en bøde eller i fængsel - hvis han altså dukker op.


Tilsyneladende var Whitneys mand blandt venner hele dagen, eftersom en politimand havde denne kommentar "Vi kender Bobby ganske godt heromkring. Han kommer tit forbi."


ANNONCE