Nyhed

Lisa Nilsson på Danmarksturné i april

Gæster København, Aalborg og Århus med opsamlingsalbum i ryggen

Den svenske sangerinde Lisa Nilsson, som længe har haft stor succes herhjemme, tager på Danmarksturné i april, hvor hun gæster følgende byer:

24. april: Falconer Salen, København
25. april: Aalorg Kongres- og Kulturcenter
26. april: Musikhuset, Aarhus

Lisa Nilssons næste album bliver opsamlingen "Samlade Sångar 1992-2003", der kommer 3. marts og indeholder hendes hits fra og med gennembruddet i 1992 med hendes svensksprogede debutalbum "Himlen Runt Hörnet" (inden da havde hun udgivet et par mindre succesfulde engelsksprogede plader) samt en nyindspillet version af den svenske sangskriver Mauro Scoccos "Långsamt Farväl".


Billetsalget til koncerterne er netop startet på Billetmaskinen, i TDC-butikker landet over og i Sex Beat Records i København.

ANNONCE