Nyhed

Nyt Kaizers Orchestra-album ude 1. april

"Evig Pint" efterfølger "Ompa Til Du Dør"

Den norske gruppe Kaizers Orchestra, der sidste år fik stor succes i Danmark med debutalbummet "Ompa Til Du Dør" og adskillige koncerter, udgiver deres andet album, "Evig Pint", i Danmark 1. april. Og det er ikke en aprisnar!

Til april er det kun otte måneder siden, "Ompa Til Du Dør" blev udgivet i Danmark, men da havde albummet været ude i Norge et stykke tid. Denne gang får nordmændene ikke så stort forspring, men faktisk udkom albummet i Norge i mandags, hvor det har fået fremragende anmeldelser. Albummet ligger i forlængelse af debutens blanding af pop, rock, viser, folkemusik m.v., som vanligt garneret med en god gang galskab.

Kaizers Orchestra er for tiden ved at forhandle med flere danske festivaler om optræden. Sidste års forrygende koncert på Roskilde blev en af de mest roste på festivalen, om end det skal siges, at Kaizers Orchestra dér i den grad fik opbakning fra talrige landsmænd bag publikum.


ANNONCE