Nyhed

McCartney spiller på den Røde Plads

Den gamle Beatle spiller d. 24 maj for første gang i Rusland

Lørdag d. 24. maj kan Paul McCartney for første gang få lov til at spille det gamle Beatles-hit "Back In The U.S.S.R. for sine russiske fans. Det sker foran 100.000 tilskuere på den historiske Røde Plads i Moskva.

"Jeg har længe villet spille i Rusland, men i mange år, da kommunisterne var ved magten, ville de ikke give mig lov" udtalte McCartney i forbindelse med offentliggørelsen af Moskva som et stop på hans "Back To The World"-tour.

"Jeg vil spille en del Beatles, lidt Wings og så noget af det, som jeg har lavet efter. Jeg glæder mig til at spille "Back In The U.S.S.R." for alle mine russiske fans, som jeg tror er klar til det.


McCartney gæster Parken på samme turné fredag d. 2. maj.


ANNONCE