Nyhed

Crystal Antlers udgiver nyt album

De fem psych-rock-drenge kommer med en ny plade i april måned, men kan opleves i Danmark allerede i februar

Det Long Beach-baserede rock-band har offentliggjort, at de udgiver det nye album "Tentacles" den 6. april i Storbritannien og Europa.

Crystal Antlers har afsløret, at pladen kommer til at indeholde 13 numre inklusive "Painless Sleep", "Until The Sun Dies (Part One)" og "Your Spears". Pladen er blevet indspillet i Closer Studios i San Francisco, og bliver en god omgang psykedelisk støjrock.

Inden det længe ventede album kan hives ned fra hylderne i pladebutikkerne, kan Crystal Antlers opleves live på både Loppen og VoxHall i februar måned. De spiller på Loppen i København den 12. februar og på VoxHall i Århus den 15. februar. Billetprisen er henholdsvis 100 kroner og 95 kroner.


Tracklisten til "Tentacles" ser således ud:

"Painless Sleep"
"Dust"
"Time Erased"
"Andrew"
"Vapor Trail"
"Tentacles"
"Until the Sun Dies (Part One)"
"Memorized"
"Glacier"
"Foot of the Mountain"
"Your Spears"
"Swollen Sky"
"Several Tongues"

ANNONCE