x

Southern Gothic Tales på tour

Southern Gothic Tales på tour

Det danske band Southern Gothic Tales tager på sin første langvarige tour, siden de udgav debutalbummet "In Every Seaport Town" i 2008, og der er i alt offentliggjort otte koncertdatoer med bandet i løbet af februar og marts måned. Den første koncert afholdes allerede i aften, den 6. februar, på Det Bruunske Pakhus i Fredericia.

Touren bringer de danske alternative-country-rockere rundt i det meste af landet, og en del af koncerterne med Southern Gothic Tales vil være dobbeltkoncerter med bandet Kim And The Cinders. Med rundt på touren vil man også, ud over den faste band-besætning, kunne opleve et supplement i form af guitaristen Moogie Johnson og Camilla Munck, som vil kunne opleves til udvalgte koncerter.

Efter touren tager Southern Gothic Tales' sangskriver Anders Hvelplund Riis på en længere rejse igennem USA for at finde inspiration til det næste album, men indtil videre ser koncertdatoerne således ud:

6/2: Det Brunske Pakhus. Fredericia

7 /2: Sterio Studiet. Herning

7/2: Murphs. Herning

18/2: Loppen. København

19/2: Forbrændingen. Albertslund / Med Kim And The Cinders

20/2: Posten. Odense / Med Kim And the Cinders

28/2: Stars. Vordingborg / Med Kim And The Cinders

7/3: Huset i Magstræde. København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA