x

Flere navne til Nibe

Flere navne til Nibe

Katy Perry og Amy MacDonald er de udenlandske hovednavne til dette års Nibe Festival, men der er naturligvis også masser af dansk musik på programmet, og nu er der kommet endnu flere navne til. Det største må siges at være D-A-D, der får følgeskab af et par nyere navne samt en gammel kending.

Det drejer sig om duoen The Wong Boys (billedet), der skal præsentere Nibe-folket for hits som "Git Ur Fuk On" og "Gold Teeth", samt The Benefits, der også har haft god succes med singlerne "Physical" og "Seize The Day". Sidst men ikke mindst vil man også kunne opleve Michael Falch, der vil give en solokoncert.

Derudover er færøske The Dreams også blevet tilføjet programmet sammen med norske Surferosa til festivalen, der afvikles i dagene 1.-4. juli.

Udover de nævnte navne er blandt andet Nephew, Aqua, Kim Larsen & Kjukken, Nik&Jay, Carpark North, Sys Bjerre, Magtens Korridorer, The Blue Van, moi Caprice, Tim Christensen, Niarn, Suspekt, Spleen United og Veto tidligere blevet offentliggjort.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA