Nyhed

Franz Ferdinand synger også "Womanizer"

Glasgow-kvartetten laver cover af Britneys førstesingle

Britney Spears' førstesingle fra hendes sene 2008-album, "Circus", er efterhånden blevet lavet i adskillige coverversioner. Lily Allen gjorde det først, derefter har Ladyhawke og de amerikanske emo-college-punkerne Fall Out Boy også gjort det. Men hvorfor?

Franz Ferdinand lavede coverversionen til BBC's "Live Lounge", og da forsanger Alex Kapranos skulle forklare, hvorfor Franz Ferdinand netop havde valgt det nummer, forklarede han, at Womanizer var det bedste nummer, som var blevet udgivet i løbet af de seneste måneder.

Drengene fra Glasgow er for tiden aktuel med deres tredje studiealbum: "Tonight: Franz Ferdinand", der udkom i januar.


Du kan selv bedømme Franz Ferdinands coverversion ud fra denne YouTube-video fra radio-indspilningen til BBC 1, hvor de tilføjer lidt skotsk charme og lidt tungere guitarriffs til Britneys pophit. Historien fortæller intet om, om Franz Ferdinand har planer om at bruge nummeret til deres koncerter til sommer - for eksempel når de gæster Jelling Musikfestival i den sidste weekend i maj.

ANNONCE