x

Vampire Weekend og Ra Ra Riot mødes i nyt projekt

Vampire Weekend og Ra Ra Riot mødes i nyt projekt

Grupperne Vampire Weekend og Ra Ra Riot er de senere år blevet rost og hypet i en lang række amerikanske magasiner og websider, og sideløbende har producer/keyboard-mand Rostam Batmanglij (Vampire Weekend) og Ra Ra Riot-sangeren Wes Miles faktisk arbejdet sammen i en duo, der har fået navnet Discovery.

De to musikere har spillet sammen i fire år og til juli udsender de ifølge Pitchfork deres debutalbum, som de selv lidt overraskende beskriver som et pop/r&b-album. Musikken trækker på Daft Punk, Postal Service, Janet Jackson og T-Pain, og bandet kalder det sjov musik med mening.

Man kan også forvente Auto-Tune-effekter på vokalerne på det kommende album, hvilket Batmanglij beskriver som en effekt, der giver vokalen tekstur og kan gøre den endnu mere følelsesladet. Han forklarer dog også, at de ikke bare er hoppet med på en modebølge.

"Jeg tror, de første til rigtigt at bruge Auto-Tune på den måde som r&b-sangere bruger det nu var Daft Punk. Jeg læste en artikel, hvor de snakkede om, hvordan de brugte Auto-Tune på "One More Time", selvom alle troede de brugte vocoders. Over de sidste fire eller fem år har deres indflydelse på r&b været enorm. Vi prøvede at komme dem i forkøbet, men vi ventede for længe med at færdiggøre albummet. Vi eksperimenterede med Auto-Tune tilbage i dagene".

De musikere fortæller samtidig, at deres fælles projekt ikke kommer til at trække deres opmærksomhed væk fra deres bands, da de ikke regner med at skulle give koncerter som Discovery.

Discovery udsender albummet "LP" 7. juli.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA