x

Yes til Amager Bio

Yes til Amager Bio

Britiske Yes har ikke udgivet nyt siden 2001-albummet "Magnification", men er ifølge bassist Chris Squire klar til at gå i studiet og indspille nyt materiale i nær fremtid.

Først skal gruppen imidlertid have afviklet deres første Europaturné i fire år, og den bringer dem også til København, nærmere bestemt Amager Bio, hvor de giver koncert den 10. december klokken 20.00. Billetter koster 350,- og sættes i salg imorgen lørdag klokken 10.00.

Yes blev dannet i London i 1968, og udgav året efter deres selvbetitlede debutalbum. I dag er Chris Squire eneste tilbageværende medlem fra den oprindelige besætning. Han flankeres på turnéen af Steve Howe, Alan White, Benoit David og Oliver Wakeman.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA