x

Beyoncé løber med tre EMA-priser

Beyoncé løber med tre EMA-priser

MTV Europe Music Awards blev i år afholdt i Berlin, og holdt traditionen tro et stort opsat show for sine mange seere og publikum, hvor årets priser fra den store musikkanal blev overrakt. Aftenen bød på en gratis minikoncert med U2 ved Brandenburger Tor og uddelte priser til popdivaen Beyoncé og til danske Medina.

Den gratis udendørskoncert med U2 på i alt seks numre, hvor også Jay-Z gik på scenen under sangen "Beautiful Day", var samtidig en markering af 20-års dagen for Berlinmurens fald. Derudover bød selve prisshowet også på liveoptrædener fra blandt andre Green Day, Foo Fighters og r&b-sangerinden Beyoncé.

Beyoncé var samtidig aftenens store prissluger med priserne for "Best Female", "Best Song" og "Best Song", mens den danske popkomet Medina, der var også mødt op i O2 Arena i Berlin til prisuddelingen, kunne glæde sig over at få overrakt prisen "Best Danish Act".

De forskellige priser blev uddelt på følgende måde:

Best Male: Eminem
Best Female: Beyoncé
Best Group: Tokio Hotel
Best Video: Beyoncé - "Single Ladies (Put a Ring on It)"
Best Song: Beyoncé - "Halo"
Best Rock: Green Day
Best New Act: Lady Gaga
Best Live Act: U2
Best Alternative: Placebo
MTV Push Artist: Pixie Lott
Best World Stage Performer: Linkin Park
Best European Act: maNga
Best Danish Act: Medina


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA