Nyhed

Thomas Helmig ligger nummer et

Albummet "Tommy Boy" ligger øverst placeret på den danske album hitliste i denne uge

Det 14. album fra Thomas Helmig bærer titlen "Tommy Boy", og det er udover at være ugens højest placerede nyhed samtidig også den højest placerede udgivelse på denne uges album hitliste. Ved samme lejlighed kan Helmig også indkassere endnu en guldplade til samlingen for et salg på mere end 15.000 eksemplarer i første udgivelsesuge.

Dermed må Rasmus Seebach se sig slået, og han rykker dermed ned på andenpladsen med sin solodebut foran "Michael Jackson's This Is It" på tredjepladsen. Resten af top fem indtages af de to kompileringer "MGP 2009" og "En Hyldest Til Sebastian".

På sjettepladsen har vi endnu en nyhed, og her findes vi det seneste album fra svenske Kent, der er aktuelle med deres album "Röd". De er samtidig ugens højest placerede internationale nyhed og den eneste nyhed i top ti ud over Thomas Helmig.


Der er dog to nyheder i den anden halvdel af top tyve på henholdsvis 11. og 12. pladsen, og som den øverste af de to nyheder finder vi Kandis, der netop har udsendt albummet "Kandis 13". En plads under dem ligger Melody Garbot, der giver koncert i København 5. maj, med sit seneste album "My One And Only Thrill".

Der er lidt tungere nyheder i anden halvdel af top 40-listen, hvor man på plads nummer 21 finder "World Painted Blood" og 23. pladsen indtages af Foo Fighters, der er aktuelle med albummet "Greatest Hits". Herefter er det gamle kendinge bortset fra på 39. pladsen, hvor ugens sidste nyhed lander leveret af en række forskellige kunstnere, der har udgivet Beatles-coverversioner under titlen "Come Together".

Se hele denne uges album hitliste hos Hitlisten.nu.


ANNONCE