x

Winger og The Wildhearts skal rocke København

Winger og The Wildhearts skal rocke København

Tidligere på året lancerede folkene bag Rock The Night for første gang en todages festival med titlen Rock The Night Fest, og i dagene 4. og 5. december kan man opleve anden udgave af festivalen på The Rock i København med navne som Winger og The Wildhearts på plakaten.

Det fem år gamle københavnske rockklubfænomen lover, at det denne gang bliver vildere end sidst, og ud over en lang række bands vil man kunne opleve forskellige tatovører, de engelske showgirls fra Satanic Sluts Extreme, pyroteknik, lysshow samt diverse dj's.

Ud over amerikanske Winger og engelske The Wildhearts er også amerikanske Vain, svenske Babylon Bombs samt danske Karma Cowboys og mange flere på programmet til de to aftener på The Rock.

Programmet for Rock The Night Fest 2 er som følger, og billetter til arrangementerne 4. og 5. december kan købes via GAFFA Live.

Fredag
Vain  (US)
Winger (US)
Markonee (IT)
Baby Jane (S)
Sidste navn afgøres ved konkurrence den 25. november

Lørdag  
The Wildhearts (UK)
Babylon Bombs (S)
Fatal Smile (S)
Debbie Ray  (S)
Karma Cowboys (DK)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA