x

Engelsholm Electronic 2010

Engelsholm Electronic 2010

Så fejres den elektroniske musik igen på Engelsholm Slot. I Bededagsferien slås dørene for tredje i år op for en weekend med koncerter og workshops. Tidligere har navne som Murcof og Goodiepal været på programmet, og nu er koncertprogrammet for dette års program ved at være færdigt, og det ser indtil videre således ud:

Fredag den 30. april:
Spejderrobot
Altmodisch
Akiri
Who Is Mixing This Anyway

Lørdag den 1. maj:
Bjørn Svin
Rumpistol
Mofus
Vuptikunst
DJ Kenn Waehrens
DJVJ

Der kommer flere på programmet inden længe.

Udover musik er det også muligt at deltage i nogle workshops om alternative elektroniske instrumeter på Engelsholm Slot.

Om fredagegen giver duoen Vuptikunst en indsigt i de mere opsigtsvækkende dele af deres instrumentarium, der udover computere og musikelektronik også omfatter iPhones og håndholdte Nintendo spillekonsoller. Hvordan? Hvorledes? Hvad? Det får du besvaret i deres gennemgang af mulighederne i apparater, der ikke er fremstillet til at være musikinstrumenter, men som godt kan være det alligevel.

Lørdag får du mulighed for at prøve dig selv af som instrumentmager. Tore Gynther – fra konstellationen Who Is Mixing This Anyway? – står i spidsen for en workshop, hvor du får mulighed for at bygge dine egne controllere fra bunden, og give dem præcis de knapper og ikke mindst det udseende du altid har ønsket dig af dit elektroniske instrument. Teknikken vil være baseret på Arduino og de dele man kan lodde på sådan én, og der vil både være praktisk elektronik og programmering med i dagens forløb.

Engelsholm Electronic 2010 rykker den 30. april - 2. maj, naturligvis på Engelsholm Slot, der ligger cirka 15 kilometer fra Billund. Der er mulighed for overnatning i sovesal.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA