Nyhed

New Young Pony Club aflyser koncert

Bandets koncert på Rust i morgen aften er aflyst på grund af vulkanskyen

Den engelske gruppe New Young Pony Club skulle have givet koncert på Rust i aften søndag 18. april, men den koncert er nu blevet aflyst. Grunden er, at bandet ikke har kunnet flyve til Danmark, da al flytrafik i øjeblikket er indstillet på grund af aske i atmosfæren fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull.

På spillestedets webside kan man i dag læse følgende besked:

"Koncerten er desværre aflyst på grund af, al flytrafik er afbrudt. Vi arbejder på en en ny dato, som annonceres i starten af næste uge. Billetter vil kunne refunderes, hvor de er købt, eller benyttes til den nye dato".

Hold øje med GAFFA.dk resten af weekenden for at se, om vulkanskyen og flyforbudet for yderligere konsekvenser for weekendens koncerter.


ANNONCE