Nyhed

Detaljer om The Prodigys comeback

Nyt album ude den 15. september, bl.a. med bidrag fra Gallagher-brødrene

Det længe ventede (og flere gange udskudte) nye The Prodigy-album er så småt ved at være færdigt. "Always Outnumbered, Never Outgunned" udsendes den 15. september, og det er første gang, at de herrer Liam Howlett, Keith Flint og Maxim Reality har udsendt et album siden "The Fat Of The Land" fra 1997.

"Jeg ønskede at lave et album, der var mere old-school, ligesom vores andet album ("Music For The Jilted Generation" fra 1994, red.)," forklarer Howlett til MTV og tilføjer: "Jeg ville lave det mere sexet og mere beat-baseret".

"Always Outnumbered, Never Outgunned" kommer til at indeholde vokalbidrag fra navne som Liam og Noel Gallagher, skuespillerinden Juliette Lewis og rapperne Kool Keith, Twista og Princess Superstar.


Albummets trackliste ser således ud:
"Spitfire"
"Girls" (førstesinglen)
"Memphis Bells"
"Get Up Get Off"
"Hotride"
"Wake Up Call"
"Action Radar"
"Medusa's Path"
"Phoenix"
"You'll Be Under My Wheels"
"The Way It Is"
"Shootdown"


ANNONCE