Nyhed

Duffy sætter en dato

Andet album fra Duffy hedder "Endlessly" og lander sidste fredag i november

Den walisiske sangerinde Duffy slog sit navn godt og grundigt fat med udgivelsen af "Rockferry" fra 2008, og allieret med en række prominente musikere og sangskrivere har Duffy nu færdiggjort en opfølger, som udsendes til november.

Det kommende album hedder "Endlessly" og er indspillet i New York blandt andet sammen med Albert Hammond, der udover at være far til Strokes-guitaristen Albert Hammond Jr også er manden bag sangene "It Never Rains in Southern California" og "To All The Girls I've Loved Before".

Derudover har Duffy også fået hjælp af The Roots, der blandt andet medvirker på sangen "Well, Well, Well", der er første single udspil fra det kommende album.


Duffy udsender albummet "Endlessly" 29. november.

ANNONCE