Nyhed

Shakira udgiver nyt album

Det sydamerikanske popstjerne sender "The Sun Comes Out" på gaden næste mandag den 18. oktober

På mandag den 18. oktober sender colombianske Shakira sit nye album "The Sun Comes Out" ud i butikkerne. Albummet indeholder blandt andet den officielle VM-sang "Waka Waka (This Time For Africa)" samt et samarbejde med den britiske grime-rapper Dizzee Rascal.

Førstesinglen fra "The Sun Comes Out", der på spansk bærer titlen "Sale El Sol", hedder "Loca", hvor førnævnte Dizzee Rascal rapper med. Den spanske version af nummeret, som også er at finde på albummet, bliver ligeledes suppleret af den dominikanske rapper El Cata, der dermed selv medvirker på denne genfortolkning af hans hit "Loca Con Su Tiguere".
 
Albummet indeholder som sagt også den officielle sang til VM i fodbold i Sydafrika "Waka Waka (This Time for Africa)". Sangen har vokset sig til en af de mest populære VM-sang nogensinde med et salg på to millioner singler og over 200 millioner visninger på YouTube.
 
"The Sun Comes Out" er opfølgeren til albummet "She Wolf", der kom sidste efterår, og som modtog fire stjerner af GAFFAs anmelder Signe Bønsvig Wehding. Hun skrev blandt andet:

"Personligt kan hendes noget-så-lidende (eller noget-så-sexede, om man vil) fraseringer få mine hår til at rejse sig i rædsel, men det ændrer nu ikke ved, at hendes album afleverer et solidt tandsæt, der markerer, at hun stadig har godt fat i flæsket på den gode popmusik."


Hør selv om Shakira fortsat bider sig fat i popmusikken, når "The Sun Comes Out" udkommer på mandag den 18. oktober.

Tracklisten til "The Sun Comes Out":
01. Sale El Sol
02. Loca (English Version)
03. Gordita
04. Antes De Las Seis
05. Rabiosa (English Version)
06. Mariposa
07. Tu Boca
08. Addicted To You
09. Devoción
10. Lo Que Más
11. Waka Waka (K-Mix) (English Version)
12. Loca (Spanish Version)
13. Rabiosa (Spanish Version)
14. Waka Waka (K-Mix) (Spanish Version)

ANNONCE