Nyhed

GAFFA.dk dækker Iceland Airwaves

Den islandske musikfestival starter i dag, og GAFFA er med

Den übercool og internationalt anerkendte festival Iceland Airwaves kører i disse dage af stablen for 11. år i træk. Festivalen foregår som altid i Islands hovedstad, Reykjavik, hvor hele byen de næste fire dage vil summe af fest og koncerter.

Efter et sløjt musikprogam sidste år grundet den verdensomspændende finanskrise kan festivalen i år præsentere et langt mere varieret og solidt program med omkring 250 forskellige optrædende bands, solister og dj's fra ind- og udland. Blandt årets udenlandske headliners finder man Robyn (billedet), Hurts og Hercules And Love Affair, mens hjemlandet Island selv byder fint ind med et væld af spændende navne som Mugison, FM Belfast og Retro Stefson. Også Danmark er godt repræsenteret på festivalen med blandt andre Efterklang, Kasper Bjørke, Oh No Ono, Murder og Spleen United.

GAFFA.dk er til stede under hele festivalen og rapporterer dagligt fra lava-landet i Nordatlanten.


ANNONCE