I musikudvalgets analyse af pengestrømme i det danske musikliv fremgår det, at eksportpotentialet er stort
Da Tim Christensen (billedet) i 2007 kunne sælge nummeret "Right Next To The Right One" til Celine Dion, der ville bruge det på albummet "Taking Chances", var Christensens en ikke lille del af musiklivets eksportvirksomhed til udlandet det år. En eksportvirksomhed, der har et stort potentiale, hvis man slår blikket ned i den analyse, Rambøll Management Consulting har foretaget af pengestrømmene i det danske musikliv anno 2009.
Stort eksportpotentiale
Her fremgår det, at blot 93 millioner ud af de lige under ni milliarder, som dansk musikliv tjener, er kommet fra eksport. Derimod bliver der kun brugt elleve millioner til eksport. Formanden for Statens Kunstråds musikudvalg Giordano Bellincampi udtaler følgende til DR:
"Der bliver brugt elleve millioner kroner på eksportstøtte til musik, og det er meget, meget lidt i forhold til, hvor mange penge musiklivet rummer. Især når man tænker på, hvor mange penge eksport støtte kunne genere til musikken, som på områder er underfinansieret i forhold til statens målsætning." Og han tilføjer:
"Overordnet er det overraskende, at der er så mange penge i det danske musikliv, men det er da tankevækkende, at der bliver brugt så få penge på at sælge musik uden for Danmarks grænser", siger Giordano Bellincampi.
Offentlig støtte udgør en tredjedel
Det er første gang, der bliver lavet en rapport, der har til formål at kortlægge den samlede økonomi i dansk musikliv, der både skal involvere den offentlige og private støtte, ligesom pengestrømmene og effekterne deraf bliver analyseret.
Godt en tredjedel af musiklivets samlede indtægter kommer fra offentlig støtte, som udgør omkring 3,1 milliarder ud af de ni milliarder, hvor cirka 60 procent går til den klassiske musik. Tim Christensen og andre kunstnere på den rytmiske scene har en indtjening på lidt over seks milliarder, mens den klassiske musik er omkring 2,5 milliard.
Rapporten viser desuden, at musiklivet får omkring en milliard af sin indtjening fra pladesalg, mens lidt over tre milliarder stammer fra koncertvirksomhed, hvilket understreger livesituationens voksende fokus.
Det er musikundervisere, der tjener bedst i Danmark med en gennemsnitsindtægt på 360.000 kroner om året, mens rytmiske og klassiske musikere må stille sig tilfreds med et gennemsnit på henholdsvis 230.000 og 350.000 kroner årligt. Giordano Bellincampi har i forbindelse med rapporten udtalt:
"Der har længe været behov for at kunne debattere musikstøtten og musikkens store økonomiske betydning i samfundet ud fra et samlet faktuelt grundlag. Nu har vi for første gang sådan et grundlag. Man vil naturligvis altid med så stort et analysearbejde kunne diskutere, om datagrundlaget er 100 % dækkende, men det er Musikudvalgets vurdering, at Rambøll i høj grad er lykkedes med det, og at rapportens data kan danne grundlag for en bred og konstruktiv debat."
Musikudvalget vil afholde en debat i februar 2011, hvor rapporten vil blive diskuteret, ligesom Musikudvalget i marts vil foreligge en række anbefalinger om musikstøttens fremtidige fokus til såvel kulturministeren som det kommende Statens Kunstråds.
Se hele analysen af pengestrømmene i det danske musikliv.
