Nyhed

Jazztrompetisten Jens Winther er død

Den markante jazzmusiker, komponist og arrangør blev kun 50 år

Den danske jazztrompetist, komponist og arrangør er død af en hjerneblødning i sin hjemby Genève, kun 50 år gammel, skriver Information.

Jens Winther var privat uddannet og blev som kun 21-årig optaget i DR Big Band, hvor han blev en af de primære trompetsolister. Han spillede sideløbende med andre orkestre, blandt andre under ledelse af Ernie Wilkins og Erling Kroner.

Som instrumentalist var det især post-boppen, han dyrkede, og Winther har blandt andet samarbejdet med de svenske musikere, guitaristen Anders "Chico" Lindvall og tenorsaxofonisten Tomas Franck.


Jens Winther har også skrevet enkeltnumre og værker til både DR Big Band og en række andre europæiske orkestre, blandt andre WDR-orkestret i Köln og det hollandske Metropol-orkester.

Jens Winther har endvidere arbejdet sammen med sine musikalske børn, pianisten Carl Winther og sangerinden Malene Mortensen.

Jens Winther flyttede for nylig til Berlin og siden videre til Schweiz, hvor han her døde pludseligt i sidste uge.


 

ANNONCE