Nyhed

Verdens største rockband

U2 går nr. 1 i 21 lande

U2's nye album "How To Dismantle An Atomic Bomb", som udkom den 22. november, er røget direkte ind som nr. 1 i ikke mindre end 21 lande verden over – blandt andet i Danmark.

"How To Dismantle An Atomic Bomb" er nummer 11 i rækken af studiealbums fra U2 og albummet har indtil videre solgt 6 millioner eksemplarer.

U2's første nr. 1 placering i England var tilbage i 1983, da “War” skubbede Michael Jacksons legendariske "Thriller" væk fra førstepladsen.


Den succes, som allerede omgiver "How To Dismantle An Atomic Bomb", betyder, at U2's række af nr. 1-hits strækker sig over en periode på 22 år.

U2 har igennem deres 25-årige lange karriere solgt over 125 millioner albums.



U2

ANNONCE